Tag et smugkig ind i Rimors eventyrlige verden.
Vi har lavet videomanualer til alt i Rimor, så det er super nemt at tage på tur, også selvom I aldrig har prøvet at køre i en autocamper før.
Hvor store er sengene i Rimor?
Den bagerste seng måler 120x200 cm
Den øverste seng måler 140x210 cm
Den midterste seng måler 90x170 cm
Hvor meget kører Rimor på literen?
Ca 6,5 km og hun kører på Diesel.
Hvor lang og høj er Rimor?
Hun er 6,3 meter lang og 3,4 meter høj.
Er der køleskab i Rimor, og hvordan virker det?
Ja der er et stort køleskab og en fryser. Det er trevejs og automatisk. Så du skal bare tænde det, så kører det hhv på gas, Generator og strøm, alt afhængig af om du er parkeret, kører eller holder med strøm tilsluttet.
Hvor må man parkere og/eller overnatte med Rimor?
Rimor er en personbil, derfor må hun holde alle steder, hvor en normal personbil må holde. Det hedder sig, at man må raste i sin personbil, og det må man også i Rimor. Men der er mange steder, hvor man ikke må campere. Der skelnes mellem at campere og at raste:
"Der sondres i lovgivningen mellem at ”campere” og at ”raste”. At raste betyder, at man
parkerer for at hvile sig - fx hvis man sover, slapper af eller indtager mad med henblik på at kunne fortsætte
sin kørsel forsvarligt. Hvis man derimod indtager et område for en periode med et andet formål end blot at
raste, fx ved at opholde sig på pladsen i en længere periode, slå lejr, have opslåede fortelte og teltlignende
konstruktioner på taget eller gøre lignende større indrettelser på parkeringsarealet, betragtes opholdet som
campering og kan alene ske på en campingplads."
Vi bor på Nørrebro, og bruger Rimor til at komme ud af byen
Det er der heldigvis masser af muligheder for at gøre - specielt når man har et lille hus på hjul med alt, der er behov for, lige ved hånden.
Naturen, eventyret og oplevelserne kom helt klart tættere på, da Rimor kom ind i vores liv. Nu tager vi på en- eller flerdagsture hele året i al slags vejr. Rimor giver os mulighed for at hoppe i læ, når der kommer en byge, eller hvis vi har brug for at slappe af indenfor. Køleskabet er altid fyldt med lækker mad, så eventyret ikke bliver afbrudt af sulten, og Rimor har alle de remedier, der skal til for at lave et lækkert måltid.
Vi deler Rimors mangfoldigheder med jer, fordi det giver os mulighed for at tage mere på tur, og fordi vi elsker at dele ud af vores store passion for de lettere tilgængelige hverdagseventyr.